3 gode råd til når du skal købe ny dyne

3 gode råd til når du skal købe ny dyne

11. februar 2019 0 Af Redaktionen

Dynen er uden tvivl essentiel for en den gode nattesøvn. Afhængigt af dine behov og omstændigheder er den perfekte dyne imidlertid ikke den samme for alle. Læs med og bliv klogere på, hvad du skal vælge ud fra, når du vælger din nye dyne.

Vælg en dyne med passende fyld

Et væsentligt aspekt af dynen er selve fyldet, der gør den dejlig blød og samtidigt også hjælper dig med at holde en behagelig kropstemperatur natten igennem. Når du ser på dyner, er der forskellige muligheder hvad angår fyld. Primært findes der to typer, nemlig naturfyld og fiberfyld. Med naturfyldet, som enten kan bestå af fjer, dun eller sågar bomuld og uld, får du en dyne, der let og behageligt omslutter og isolerer dig. Samtidigt er naturfyldet det mest isolerende fyld, du kan få. Den anden mulighed er fiberfyld. Fiberfyldets polyesterfibre kopierer naturfyldets gode isoleringsevne, men er derudover god til at transportere fugt væk fra kroppen, mens du sover. Dette er en stor fordel i foråret og om sommeren, hvor du nemt kommer til at svede. Dog er det nødvendigt med en større mængde fiberfyld i dynen for at opnå samme isoleringsevne som naturfyldet, og dynen med fiberfyld er derfor noget tungere. Her er det vigtigt at vælge ud fra dine personlige behov. Begge typer af dyner fås i forskellige prisklasser og kvaliteter.

Vælg en dyne med en passende længde

Den optimale dyne skal gerne kunne dække hele din krop – uanset hvor lang, du er. Der findes dyner i forskellige størrelser, så det vil altid være muligt at finde en dyne, der passer til dig. Generelt skal dynen helst være mellem 20 og 30 centimeter længere end din kropshøjde for at være det helt optimale valg for dig. Det kan virke overflødigt, at den skal være så lang, men fordi det er meget normalt at bevæge sig under nattesøvnen, er det nødvendigt, at dynen har lidt ekstra længde, så du stadig er dækket af den, selvom du har bevæget dig i løbet af natten.

Vælg en dyne, der passer til din kropstemperatur

Endnu et område, der er særligt vigtigt at tage højde for, er din egen kropstemperatur. Her er vi vidt forskellige – hvor nogen har let ved at fryse om natten er der andre, der sveder meget. Uanset hvilken kategori, du tilhører, er det vigtigt at din nye dyne tager højde for dig. Har du det meget varmt om natten, er det en god idé at bruge en svedtransporterende sommerdyne året rundt, hvorimod den meget isolerende dyne er god til dig, der fryser. Er du på udkig efter en ny dyne, så kan du finde et stort dyneudvalg her.