Anlæg selv terrasse med billige Herregårdssten

Anlæg selv terrasse med billige Herregårdssten

5. august 2018 0 Af Redaktionen

Drømmer du om en ny terrasse, eller tænker du hellere, det er på tide at friske indkørslen op? Så kan det gøres billigt ved at vælge den rette belægningssten. Både i forhold til selve kvadratmeterprisen på belægningsstenen, men også hvis du har mod på selv at lægge stenene, kan der være penge at spare. I så fald anbefaler vi at vælge en belægningssten, som er nem at håndtere og lægge uden brug af løfteredskaber – og her er Herregårdsstenen et oplagt valg.

Stort farveudvalg blandt herregårdssten

Herregårdsstenen er kendt som en klassisk grå belægningssten, men findes i dag også som Herregårdssten Sort samt et stort udvalg af mixfarver. Vælger du f.eks. Herregårdssten Gråmix, får du en terrasse, der har et flot dynamisk sammenspil mellem grå, mørkegrå og sort, og kan være et fint alternativ til den traditionelle Herregårdssten Grå. Den seneste tid er det også mere populært med sandfarvede sten, hvorfor Herregårdssten også kan findes i en gyldenmix variant. Når du modtager dine Herregårdssten, kommer de på paller og er allerede blandet i farverne. Det er dog altid en god ide, at hente skiftevis fra forskellige paller, når du anlægger terrasse eller indkørsel, da der alligevel kan være mindre farveforskelle fra produktion til produktion. Du kan se mange forskellige varianter af herregårdssten på hjemmesiden her.

Vælg format ud fra belægningens areal

Når du skal vælge hvilket format du ønsker til dine Herregårdssten, er det et godt sted at starte ved at kigge på arealet, som senere skal blive til din terrasse eller indkørsel. Drejer det sig om et større areal, vil det være passende med Herregårdssten i et større format, f.eks. den kvadratiske Herregårdssten i målene 28 x 28 cm. Til et mindre areal kan det mest almindelige format 7 x 21 cm være flot. Det er dog fuldstændigt op til den enkelte, og ønsker til belægningens udseende, hvilket format, der vælges. I forhold til tykkelsen på Herregårdsstenen, er det ret simpelt. Skal stenene anvendes til terrassen eller en gangsti er en tykkelse på 5-6 cm nok. Skal du derimod bruge belægningssten til ny indkørsel, anbefales det at vælge en tykkelse på 7 cm eller mere.

Tilbehørssten til niveauhåndtering

Hvis du i samme omgang med din terrasse eller indkørsel vil lave et havebed eller en trappe, er du med Herregårdssten sikret et tilstrækkeligt udvalg af tilbehørssten i samme stil som din øvrige belægning. Herregårdsstenen har såkaldte slåede kanter, hvilket givet et autentisk rustikt udseende. Det skaber en flot sammenhæng at holde alle omgivelserne i samme type sten. Til opbygning af en trappe kan Herregårdssten Makro kantblok anvendes. Makro kantblokken har målene 21 x 42 x 14 cm og hver enkelt sten vejer 29 kg. Opbygning af et havebed kan gøres med Herregårdssten kantblok, der er dobbelt så tyk som normalstenen, og derfor kan bruges til at skabe et flot havebed. Selvfølgelig burde kantblokken og anvendes til terrassen eller indkørslen, for at sikre, at belægningen ikke skrider ud ved kanterne. Herregårdssten kantblok findes i grå, gråmix og sort.

Hjælp og vejledning

Når du har valgt din variant af Herregårdssten og skal i gang med selve anlæg af belægningen, er der masser af hjælp at hente online. Du kan fx søge hjælp på easy-stone, der har en side med de mest almindelige spørgsmål i forbindelse med anlæg af terrasse eller indkørsel. Rigtig god fornøjelse.