Bedste kurser til social og personlig udvikling
14. juni 2021De fleste mennesker kan få gavn af at følge kurser, der omhandler områder, som de ønsker blive bedre i. Kurser har over de seneste årtier været mest almindelige i forbindelse med arbejde og erhverv. Men nu er der kommet en helt ny bølge af kurser, der tager udgangspunkt i personlig udvikling, sociale færdigheder, parforhold og meget andet.
Individuelle kurser
Der er kommet et hav af individuelle kurser, som kan hjælpe med at lære nye færdigheder, men også mere generelle ting som at få mere velvære og mere selvtillid. Du har med sikkerhed hørt om personlig coaching, som er blevet ret stort. Flere dygtige psykoterapeuter tilbyder netop denne ydelse, hvilket har hjulpet mange mennesker med at finde deres plads i livet.
Derudover er der de mange individuelle kurser, hvor succesfulde personer lærer fra sig. Desværre er netop denne gren blevet en branche med mange scams, så derfor handler det om at vælge rigtigt, hvis du føler, at du har brug for at du gerne vil lære nyt. Vær sikker på at du finder et godt kursus, gerne fra en person med uddannelse og stor erfaring i at lære fra sig – uanset hvad det specifikke emne er inden for kurset.
Kurser til par
Som par kan der også være god grund til at tage kurser. Både kærester og ægtepar kan lære tips og tricks til at forbedre kommunikationen. Parterapi er en løsning, hvor man kan få vejledning igennem forholdet, samt få talt ud om problemer der opstår. Tidligere blev parterapi set som en nødløsning for par, der udelukkende havde problemer, men i løbet af årene har det udviklet sig rigtigt meget, og mange par søger parterapi alene af den grund at de ønsker at kommunikere bedre.
Til parterapi kan man nemlig få tips og øvelser, som kan hjælpe med at styrke forholdet. Der findes både fysiske kurser, hvor man kan møde op og høre en terapeut lære fra sig. Derudover er der de individuelle sessioner.
Hvad der er særligt interessant er dog online kurser. Gratis kurser til par eksisterer faktisk – og flere af dem fungerer glimrende. Et af dem er Verdens bedste parforhold, som har vist sig at være særdeles effektivt. Mange terapeuter har udgivet gratis parterapi i form af kurser, der er frit tilgængelige på nettet. Ellers er der mulighed for billig parterapi i forbindelse med online konsultationer. Og man kan godt argumentere for, at parterapi er en form for personlig udvikling – der er blot fokus på at udvikle sig sammen med en partner!
Erhvervsmæssige kurser
Der findes rigtigt mange erhvervsmæssige kurser, som du måske også allerede har prøvet. Mange danske arbejdspladser er jo glade for, når medarbejderne tager kurser for at forbedre kompetencer.
Både ansatte og virksomhedsejere kan nyde godt af at tage nye kurser. Man kan for eksempel tage lederkurser, hvilket forbedrer lederegenskaber. Desuden er der mange kurser, der relaterer sig til at styrke de sociale færdigheder. Her vælger nogle arbejdspladser at arrangere events for alle medarbejdere, så den sociale dynamik kan opbygges.
Men der er selvfølgelig også mange kurser, der relaterer sig til helt specifikke færdigheder. Altså kurser hvor man går i dybden med et særligt tema med fokus på at blive bedre. Det kunne for eksempel være inden for marketing, hvor kurser er udbredte. Men også inden for service, hvor både offentlige og private ansatte kan styrke deres færdigheder voldsomt.
Hvis du er iværksætter er der for eksempel de mange gode iværksætterkurser på GoLearn, og hvis du er ansat som lønmodtager i et firma eller i det offentlige er der med garanti kurser igennem din fagforening. Krifa, 3F og Det Faglige Hus har for eksempel kurser af mange forskellige slags, som netop relaterer sig til det professionelle liv. Mange af disse kurser bygger dog også på personlige og sociale evner, hvorfor de er relevante i mange henseender.
Alle kan nyde godt af at lære nyt
Vi må altid uddanne os og blive bedre – i hvert fald som mennesker, og her kan mange kurser være til gavn. Både de personlige kurser inden for coaching, hvor dygtige mennesker lærer fra sig og giver gode tips til at finde balance i livet. Men også i parforholdet, hvor der er mange gode kurser, der sætter fokus på kommunikationen.
De fleste danskere kender kurser fra arbejdslivet, og her er de også afsindigt relevante. Det at tage kurser og lære nye ting er en af de bedste veje til forfremmelser og succes på arbejdet. Men vi kan nyde rigtigt godt af også at tage kurser, der vedrører andre områder af livet. Især det private. Det er nemlig en god måde at blive bedre til at kommunikere, og når vi lærer os selv at kende, er det også nemmere at håndtere situationer med andre mennesker.