Den lette vej til konfirmationsmenuen

0

Konfirmationen er en vigtig fest, men gider I ikke rigtig bruge alt for meget tid og energi på menuen, men i stedet lægge fokus et andet sted, så kan I få andre til at sammensætte, lave og bringe en konfirmationsbuffet. Der er mange, der holder konfirmationen hjemme – for eksempel i et telt i haven – og i den sammenhæng er det altså bare lettere, hvis der er andre, der kan stå med sliddet, når det kommer til madlavningen. Du kan for eksempel hente et tilbud eller blot få inspiration til menuen her, så i finder det helt rette konfirmationsmad.

Menuen, der er en sikker vinder

Hvad end du vil lave maden selv eller bestille ude fra, så er det en god ide at vide, hvad den klassiske menu traditionelt står på, når det kommer til konfirmationen. Her er et bud på traditionelle retter til konfirmationsbuffeten:

  • Skaldyrssalat
  • Hvid fisk eller kylling med grøntsager i hvidvinssovs
  • Pastasalat
  • Grøn salat
  • Broccoli tærte med bacon
  • Flødekartofler
  • Råstegte kartofler
  • Roastbeef
  • Brownie med is og hindbær
  • Cookies

I kan selv ændre eller tilføje retter til denne liste, som blot fungerer som inspiration, og derudover kan det altid være en god idé at vælge buffet, så folk selv bestemmer, hvad de vil have på tallerknen.

Få mere tid til at forberede underholdningen eller udsmykningen

Overlader I madlavningen og beslutningen af menuen til andre, kan I få mere tid til at lave en personlig underholdning og en personlig udsmykning, der kan være med til at gøre dagen speciel. I kan få printet billeder af konfirmanden og sætte dem rundt på bordene og hænge dem på væggen. Hvis I kender en, der kan arbejde i Photoshop eller Paint, kan I lave en sjov udgave af konfirmanden, som I tænker, at han eller hun vil se ud om 10, 20 og 30 år. Skriv for eksempel også en personlig sang til konfirmanden, som kan tages frem igen og igen ved andre lejligheder og laves lidt om på hist og her. Til sidst har I måske skabt et hit.

Share.

About Author