Derfor bør du shoppe mere bæredygtigt tøj
13. november 2019Dette indlæg er et betalt indlæg lavet i samarbejde med den/de omtalte virksomheder
Der findes uendelige mængder at tøj på markedet. Forskellige trends og styles, i mange forskellige kvaliteter og prislejer. Derfor tager vi som forbrugere mange aktive valg, når vi går ud og handler tøj. For eksempel hvor dyrt det må være, samt hvorvidt det skal være fremstillet af bæredygtige materialer og produceret under ordentlige forhold. Særligt de sidste to kan virke som meget abstrakte valg at tage, når du nu bare leder efter en let sommerkjole. Men ikke desto mindre er det vigtige valg at tage stilling til. Herunder kan du læse nogle af årsagerne til, hvorfor du i langt de fleste tilfælde bør vælge at investere i bæredygtigt tøj.
Gør noget godt for din krop
Særligt de senere år er der, i takt med en øget opmærksomhed på miljøet, også kommet mere opmærksomhed på nogle af de sundhedsskadelige stoffer, som kan være i det tøj, vi går med. Det er kemikalier og stoffer, som kan være med til at skabe hudirritationer og i værste tilfælde også allergier. Huden er nemlig menneskets største organ, og derfor optager vi nemt de skadelige stoffer i tøjet igennem vores hud. Hvis du gerne vil undgå at købe denne slags tøj, så kan det være en idé at gå efter mere økologisk tøj. Hvis du synes, økologisk tøj er for dyrt, så er der andre initiativer, du kan tage såsom at gå efter miljømærket tøj. Desuden er det altid en god ide at vaske dit nye tøj, inden du bruger det.
Gør noget godt for miljøet
Tøj, som er produceret med skadelige kemikalier, er hverken godt for din hud eller vores miljø. Når du går efter kemikaliefrit tøj, skåner du derfor også miljøet særligt i de områder, hvor tøjet et købt. Der er dog også andre måder, hvorpå du kan skåne miljøet, selvom dit tøj for eksempel ikke er økologisk. Det er ved at vælge virksomheder og forhandlere, som arbejder på en mere bæredygtig måde. Det kan være svært at finde hoved og hale i, hvilke virksomheder der er bæredygtige eller ej, derfor findes der forskellige mærkeordninger, som kan hjælpe dig med at finde rundt i det. Har en virksomhed for eksempel NoCo2 mærket, betyder det, at de arbejder for at gøre en forskel og for en grønnere fremtid. Når du shopper hos sådan en virksomhed, ved du derfor at du bruger dine penge et sted, hvor de har fokus på en grønnere hverdag.