Et farvel af stor betydning

Det er vigtigt at sige farvel til vores afgåede pårørende. Ikke blot fordi vi skylder dem den respekt, men også fordi, der er vigtigt, at vi i sorgens stund tager afsked og får sagt de ting, der ligger os tungt på sinde. Faktisk er det en vigtig del af at komme igennem sorgens faser, at vi får sat ord på vores følelser og bliver i stand til at se fremad. Farvellet og bisættelsen er derfor vigtig, men hvordan foregår den?

Sådan foregår en typisk bisættelse

Bisættelsen er en ceremoni, hvor vi siger farvel og begraver vores afdøde. Man anslår. At omkring 75 % af alle danskere vælger at blive bisat og kremeret, hvilket gør det til den absolut mest almindelige begravelsesform i landet.

Ceremonien foregår under typiske omstændigheder inde i en kirke, hvor man siger farvel med mindeord og salmer. Det er forskelligt, om den afdøde har givet udtryk for, hvordan begravelsen skal forløbe, eller om det er op til familien at stå for arrangementet. I nogle tilfælde har den afdøde selv valgt vers og salmer fra bibel og sangbog, mens det i mange tilfælde er de efterladte, som finder passende ord og sange, der siger noget om relationen til den afdøde og dennes personlighed.

Når ceremonien er overstået, bæres kisten ud til en såkaldt rustvogn. Det er igen de efterladte, der typisk vælger de seks personer, som skal bære kisten den sidste vej. Dette er opfattet som en ceremoniel vigtig opgave, som den nære familie tager sig af. Mens de kistebærende går forrest ud af kirken, følger de øvrige fra familie og vennekreds efter, indtil man når rustvognen og kisten sættes på bilen. Hernæst køres den til at krematorium, hvor kisten brændes.

Mens kisten køres til nærmeste krematorium, er det skik, at familie og venner mødes til ”gravøl”. Dette indebærer dog snarer en kop kaffe og let mad, og altså ikke så ofte øl, som navnet ellers antyder.

Hernæst sørger en fra kirken for at urnen og asken fra krematoriet får en urnebegravelsesplads eller placeres ved en fællesgrav.

Ved urnegravpladsen må der stå en gravsten, mens fællesgravpladsen ikke må have sten eller personlige mindesmærke stående.

For nærmere information, kontakt vores bedemand i Vejle.