Få nye, flotte tænder med tandimplantater

Få nye, flotte tænder med tandimplantater

5. november 2019 Slået fra Af Redaktionen

Hvis du mangler én eller flere tænder, så kan du få løst problemet ved hjælp af implantater. Det er en kunstig tandrod, der bliver indsat i kæbeknoglen. Den er forsynet med en form for skrue, der normalt er ca. 3-5 mm. tyk, mens den er 8-16 mm. lang. Den er fremstillet af titanium, som kan vokse sig fast i kæbeknoglen.

Et implantat skal opereres ind i din kæbeknogle. Efter et par måneder vil det vokse sammen med knoglen. Efter indgrebet er fuldført vil der blive sat en porcelænskrone på implantatet. Hvis du mangler flere eller alle dine tænder, så kan du få lavet en implantatbro eller en helprotese.

Får du lavet dette, så bliver der indsat mellem to og fire implantater i kæben, der via tryklåse holder protesen fast. Dette er dog typisk kun i tilfælde af, at du mangler mange eller alle dine tænder.

Hvordan foregår en behandling?

Inden der sættes gang i selve behandling, er det vigtigt, at du først får taget en række røntgenbilleder. Det skal gøres med henblik på at se, hvor meget plads, der er i kæben. Når det er blevet gjort, så er næste skridt at tage et aftryk af tandsættet, som er dét, der bliver arbejdet ud fra, når implantaterne laves.

Når det forberedende arbejde er lavet og planen er lagt, vil implantatet blive opereret ind i din kæbeknogle. Det foregår selvfølgelig under lokalbedøvelse, hvorfor det er fuldstændig smertefrit. Efter operationen vil du kunne opleve ømhed, men dog ikke deciderede smerter – uanset antallet af tandimplantater.

Skal hele i 2-3 måneder

Efterfølgende skal du give implantatet tid til at hele. Det skal faktisk have lov til at hele i 2-3 måneder, så dit implantat og kæbeknogle har tid til at vokse sammen. I denne periode er det vitalt, at du tager til regelmæssig kontrol hos din tandlæge. Når implantat og knogle er vokset sammen, så sættes porcelænskronen på.

Det er ikke alle steder, at der bruges de samme implantater. Det er derfor noget, du skal være opmærksom på, hvis du gerne vil have lavet tandimplantater. Det er en god idé at vælge et sted, hvor de benytter sig af implantater fra Camlog. Det er nemlig et produkt, der er både gennemprøvet og veldokumenteret.

Faktisk er der op til flere studier, der har vist, at overlevelsen af implantatet efter 10 år, er tæt på 100 %. Der skal derfor ikke herske tvivl om, at det er en langtidsholdbar løsning. Med disse gennemtestede implantater er du derfor garanteret en løsning, der kan give dig smilet tilbage – ikke blot nu, men i de næste mange år.

Er det pengene værd at få lavet tandimplantater?

Det er svært at give et svar på, om det er værd at få lavet dem. Det er op til dig selv at vurdere, da det ikke er alle, der mener, at det er noget, de har behov for. Hvis du er ked af, at du mangler én eller flere af dine tænder, så skal du dog ikke tøve med at overveje muligheden, da de fleste synes, at det er dét værd.