Find et mobilabonnement, der passer til dine behov

Find et mobilabonnement, der passer til dine behov

16. august 2018 0 Af Redaktionen

Langt de fleste har behov for et mobilabonnement til deres mobiltelefon. Hvis ikke du har et abonnement, så kan du udelukkende bruge telefonen til de funktioner, der allerede er installeret og ikke kræver data. Men når du vælger et mobilabonnement, så skal det passe til dit forbrug. Ellers risikerer du at betale overpris for en masse data og taletid, som du overhovedet ikke benytter. Herunder får du en kort oversigt over, hvordan du kan undgå at betale for meget for din mobilpakke.

 

5 gode råd til at finde et godt mobilabonnement

  1. Nærstuder dit forbrug.
    Det første og måske vigtigste trin til at finde det rette abonnement, er at tjekke dit forbrug. Undersøg for eksempel hvor meget taletid du bruger, hvor mange sms’er du sender og hvor mange GB data du bruger om måneden. Dette kan du finde frem til ved at læse regningen fra teleselskabet eller ved at logge ind på deres hjemmeside.
  2. Sammenlign priser.
    Skal du finde et billigt abonnement, så kan du undersøge, hvad priserne er hos andre teleselskaber. Du kan nemt finde en prissammenligningsside, hvor du let kan danne dig et overblik over alle på én gang. Du kan for eksempel vælge at læse videre her, om hvordan du kan spare penge på mobilabonnement.
  3. Få mere med i købet.
    Mange teleselskaber tilbyder en pakkeløsning, hvor du for eksempel kan få streamingtjenester med i købet. Det vil sige, at tjenester som Spotify, HBO og Tidal kan være en del af dit abonnement. Dette er især en fordel, hvis det er tjenester, som du bruger i forvejen.
  4. Tjek bindingsperiode.
    Med nogle abonnementer låser man sig fast i en periode. Det kan blandt andet være 30 dage eller seks måneder. Tjek om du er bundet til dit nuværende teleselskab, og undersøg om det nye har en bindingsperiode.
  5. Tjek dækningen.
    Graden af dækning er forskellig mellem de selskaber, fordi de bruger forskellige netværk og telemaster. Det gælder særligt lokalt, hvor der hyppigere kan forekomme dækningsproblemer. Du kan tjekke et kort over telemaster eller rådføre dig med naboerne.

 

Undgå dårlig dækning

Hvis du helt vil undslippe dårlig dækning, så kan du på nyere telefone bruge Wifi Calling – hvis dit teleselskab udbyder dette. Det er en ny teknik, der kan omdanne din egen router, der står i hjemmet til en slags personlig telemast. Du kan dermed undgå dårligt signal, fordi du ikke skal fange det fra en telemast, men det kommer derimod fra dit eget hjem. Du skal dog være opmærksom på, at det kun er de nyeste telefoner fra udvalgte brands, der gør det muligt. Det er for eksempel de nyeste modeller fra Apple og Samsung. Derudover er det heller ikke alle teleselskaber, der kan tilbyde det. Det er for eksempel Yousee, Telenor og 3. Hvis du er heldig nok til at have disse og gerne vil have Wifi Calling, så kan du finde en guide til, hvordan man sætter det op, på deres hjemmeside.