Fire trin til en klimavenlig bolig
19. juli 2019Der er et stort fokus på klima i medierne, blandt befolkningen og hos landets politikere. Det er ikke uden grund, for vil vi stoppe udviklingen af de menneskeskabte klimaforandringer, kræves der handling nu. Heldigvis kan du selv gøre en del for at leve mere klimavenligt. Et godt sted at starte er at tage et kig på din bolig. Hvordan kan du gøre boligen mere klimavenlig? Det får du fire trin til herunder.
Udskift oliefyret med en varmepumpe
Har du et oliefyr i din bolig? Så ved du sikkert også, hvor meget olie det kræver. Olie er et fossilt brændstof, og det er netop disse brændstoffer der skal spares på. Derfor kan du med fordel udskifte dit oliefyr med en Mitsubishi varmepumpe. Varmepumpen kan også spare dig for rigtig mange penge årligt, da en varmepumpe er væsentlig billigere i drift end et oliefyr.
Isoler dit gamle hus
Bor du i et ældre hus? Så kan det godt betale sig at planlægge en renovering af husets isolation. Mange ældre huse har en dårlig isolering. Det betyder, at husets varme siver ud igennem væggene. Bruger du penge på at isolere huset ordentligt, vil du på sigt opleve at spare penge på varmeregningen, da husets varme forbliver inde i huset.
Renover husmuren og udskift gamle vinduer
I forbindelse med renoveringen af husets isolation kan det være nyttigt at tjekke huset for revner og sprækker. Ligeledes kan det gavne din pengepung og klimaet at udskifte gamle vinduer, hvor varmen kan sive ud.
Det kræver nemlig ekstra meget energi at opvarme et utæt hus, da det meste af varmen blot siver ud gennem sprækker og revner.
Skift til et grønt energiselskab
Hvordan producerer dit energiselskab el? Undersøg hvordan det produceres og skift til et grønt energiselskab. De grønne energiselskaber producerer nemlig strøm fra vedvarende energikilder som f.eks. vind- og havenergi.