Forsikr din økonomi ved at melde dig ind i en a-kasse

0

Hvis du gerne vil være sikker på at bevare dit økonomiske overskud, selv hvis du i ender med at stå uden for arbejdsmarkedet i en periode, så er det alfa og omega, at du er medlem af en a-kasse. Man er nemlig ikke automatisk berettiget til at modtage dagpenge, og for mange danskere er det svært at klare sig igennem dagen uden andet end kontanthjælp. Du kan altså forsikre dig selv og din familie mod perioder med arbejdsløshed, hvis du sørger for at få meldt dig ind i en a-kasse, så snart der er mulighed for det.

Dagpengesatser

Dagpengesatser er ikke ens for alle men beregnes ud fra den løn, du fik før ledighedsperioden. På den måde er du sikker på, at understøttelsen nogenlunde matcher din oprindelige indkomst, så det stadig er muligt for dig at betale for husleje, mad osv. Det er dog højst muligt at få udbetalt 90% af din tidligere løn, og som fuldtidsforsikret kan du højst få 19.083 kr. før skat. Denne sats gælder dog kun for 2020, for dagpengesatsen ændrer sig nemlig hvert år, så den kan følge lønudviklingen i Danmark.

Dagpenge som studerende

Som studerende kan det måske godt virke unødvendigt at melde sig ind i en a-kasse – det er trods alt de færreste, der har et studiejob, som de kan frygte at blive fyret fra. Men hvis du gerne vil sikre dig en bæredygtig privatøkonomi, giver det faktisk rigtig god mening at melde dig ind i en a-kasse alligevel. Som nyuddannet modtager du nemlig noget, der hedder en dimittendsats. Denne er i 2020 på 13.644 kr., og det kan være en stor hjælp, da det jo desværre ikke er alle, der får et arbejde, så snart universitetstiden er ovre. Med en a-kasse sikrer du dig, at økonomien alligevel kan hænge sammen.

Share.

About Author