Fuldend dit nybyggede hus med en smuk have
21. februar 2019Når du har brugt uanede mængder af tid, kærlighed og penge på dit nye drømmehus, hvorfor så ikke fuldende projektet med en eventyrlig have med plads til, at børnene kan lege, en rummelig kuglegrill og måske endda en lille kærlighedsbænk i det ene hjørne under et smukt piletræ?
Få hjælp til projektet af en af de mange dygtige anlægsgartnere rundt omkring i landet, og hvad enten du er fra Silkeborg, København, Viborg eller Skive, er der helt sikkert en i nærheden af dig.
Kun din egen fantasi sætter grænser
Når man skal anlægge en splinterny have fra bunden, kan det være en god idé at tænke over følgende:
- Anvendelse: For at udnytte havens fulde potentiale er det væsentlig at sætte sig ind i, hvad man egentlig gerne vil bruge haven til. Er der en dygtig gartner gemt i dig, og slapper du af ved at holde smukke rosenbuske i hævd, plukke dine egne krydderurter og nyde hjemmedyrkede grøntsager, så er det oplagt med en køkkenhave tæt ved huset og anlægge en smuk gangsti hertil. Således kan du på strømpefødder hurtigt plukke et bundt persille til aftensmaden.
- Vedligeholdelse: Det er også vigtigt at sætte sig ind i og komme med et realistisk bud på, hvor meget tid, man ønsker at bruge i haven. Er man mere til at nyde haven fra en behagelig liggestol, er det måske at foretrække en have, der er så vedligeholdelsesfri som muligt. Det kan man opnå ved at anlægge en større terrasse og lade græsplanen optage mere plads, end diverse små blomsterbede ville gøre.
Spar penge, nu du er i gang
Det er også værd at overveje, om der skal installeres et jordvarmeanlæg, inden drømmehaven anlægges. Så skal du ikke bekymre dig om, at din fine have skal graves op eller en stor årlig varmeregning.