Gaming og e-sport hos unge
8. maj 2019I takt med teknologiens udvikling er computerspil også vundet frem i løbet af de sidste 20 år. Flere og flere er blevet tilhængere af de populære spil, og i dag kan du både snakke, chatte og spille sammen med dine venner eller fremmede, som måske fremover bliver din faste makker. Og netop muligheden for at spille sammen er det, vi i dag kalder for e-sport, som er en niche til gaming. Det handler om multiplayer-computerspil, hvor du spiller sammen som et hold. Mange unge er tilhængere af gaming, og der er blevet skabt nogle stærke online fællesskaber hos mange af disse unge mennesker. Men gaming byder også på udfordringer hos mange familier, såsom ensomhed, overvægt og unge, der ikke har lyst til at slippe computeren. Her kan du læse mere om, hvordan gaming kan gavne dit barn, og hvilke faldgruber du skal være opmærksom på, når det kommer til børn og gaming.
Fordele ved gaming og e-sport
Der er flere gode fordele ved gaming og i særdeleshed ved e-sport, hvor dit barn spiller sammen med andre, foruden det store fællesskab som mange børn oplevelser. Dit barns opmærksomhed vil også blive forbedret ved computerspil, da det kræver et stort fokus og koncentration at spille nogle af disse computerspil. En forbedret visuel opmærksomhed kan nemlig øge dit barns evne til at lære og udvikle læsefærdigheder. Det kan også give plus på kontoen, når det handler om kreativ problemløsning.
Samtidig kan computerspil styrke dit barns hukommelse, da arbejdshukommelsen påvirkes positivt af forskellige computerspil. Det kan give børnene langt bedre forudsætninger for at indsamle ny viden og nye informationer i fremtiden.
Ulemper ved gaming og e-sport
Vi kommer ikke uden om de faldgruber, der er forbundet med gaming og e-sport. Når dit barn spiller sammen med andre børn, så vil de som oftest tale eller chatte med hinanden imens, hvilket kan være en styrke i forhold til at udvikle sociale kompetencer. Men samtidig kan det også have indflydelse på dit barns sprogbrug, da der i mange tilfælde anvendes nogle grimme ord og hårde vendinger. Oplever du, at dit barn får et grimmere sprog, er det vigtigt, at I tager en snak.
Samtidig har mange unge en tendens til at udvikle en afhængighed, når det kommer til skærmtid og computerspil. Det kan ofte blive forbundet med usunde madvaner som chips, energidrik og meget andet, og derfor bør du lave nogle klare aftaler med dit barn, hvad angår mængden af tid foran skærmen. Sørg for, at dit barn stadigvæk har en aktiv hverdag med sport og sociale arrangementer med vennerne i stedet for at sidde foran computerskærmen hver dag. For selvom der er et stort fællesskab, når det kommer til gaming og spil, så er det også vigtigt, at dit barn kommer ud og omgås med venner i den virkelige verden. Til sidst er der også muligheden for at dit barn kan falde i fælden og sætte sig i en masse gæld grundet gambling på esport, læs guiden og hold dig væk fra de værste tyveknægte.