Gaven til manden – inspiration
22. oktober 2018Langt de fleste har prøvet at føle sig på bar bund, når det kommer til gavekøb til kærester eller ægtefæller. Det er altid lettest at forholde sig til en ønskeseddel, men ofte vil man gerne forsøge med en mere personlig gave, som man selv har fundet på. Det kan dog være lidt af en udfordring, især når det kommer til mænd, da mange ikke har specielt udførlige gaveønsker, som det er muligt at navigere efter. Denne lille inspirationsguide kan forhåbentlig bidrage med et par nyttige idéer, så du kan overraske din mand eller kæreste med den helt rigtige gave.
De mere traditionelle
Der er bare nogle gavetyper, som man aldrig går helt galt i byen med. Hvis du har en smule kroner på lommen, kan du prøve at finde et ur til ham. Ure er geniale mandegaver, der foruden at være praktiske også er med til at give karakter samt et bestemt personligt udtryk. Her har du altså også mulighed for at være ret personlig. En anden klassiker er naturligvis tøj, der som gave også kan signalere, at du gjort dig overvejelser om en gave, der simpelthen lige er ham.
Alternative idéer
Hvis du tænker lidt ud af boksen, kan du sagtens finde nogle lidt anderledes gaver, som kan ramme hovedet på sømmet. Mændene kan jo godt brokke sig en smule over, at de ikke har så meget at sige hvad angår indretningen i hjemmet. I den forbindelse kan du evt. finde et plakatmotiv, som du ved, at han vil elske, og få det rammet ind. Du kan også overveje et par fede højtalere, som han højst sandsynligt vil sætte pris på. En anden gavetype, som efterhånden er blevet mere og mere populær, er de velkendte oplevelsesgaver – her kan der virkelig være point at hente. Hvis du følger linket her, kan du finde yderligere inspiration til gode oplevelsesgaver.