Giv din lejlighed et ekstra rum om sommeren
20. juli 2020Lejligheder i byerne får sjældent meget sol ind, når den endelig er oppe på himlen, og hvis man bor i en ældre ejendom, så er det langt fra sikkert, at lejlighederne er udstyret med en altan, hvor man kan nyde sommervejret. Altaner blev først udbredte i 1930’erne, og derfor er mange ældre bygninger foruden – men det er der heldigvis råd for.
Langt de fleste konstruktioner kan med lidt forstærkning holde til at få en altan installeret, og hvis du har en lækker ejerlejlighed eller en hel blok med lejeboliger, så kan det skabe et lækkert, ekstra rum om sommeren, hvilket er utrolig eftertragtet.
Indhent tilbud hos forskellige altanfirmaer
Første skridt, hvis man ønsker en altan til sin lejlighed, er naturligvis at finde ud af, hvilken altan, man godt kunne tænke sig at få lavet. Herefter skal projektet godkendes af kommunen og af de berørte naboer, men hvis alt går vel, så får man tilladelse til projektet. Dermed skal man blot finde et firma, der kan udføre opgaven – og her bør man altid indhente flere forskellige altan tilbud, da der kan være store forskelle på priserne.
Indhentning af tilbud kan gøres på to forskellige måder: Enten indhenter man selv tilbud fra udvalgte firmaer, man finder rette til opgaven, ellers bruger man én af de smarte portaler på nettet, hvor håndværkere selv kan byde ind på opgaven. Uanset metoden bør man altid have mere end bare ét firma i tankerne – de kan ofte spilles ud mod hinanden, således at prisen bliver bedre.
Indret altanen, så den indbyder til udeliv
Hvis man endelig har fået sat en altan på sin lejlighed, så kan det være lidt svært at få indrettet den, så den virkelig bliver indbydende. Man kan selvfølgelig altid sætte et par stole og et bord derud, men ofte skal der suppleres med masser af grønt og liv, førend altanen indbyder til udeliv.
Hvis man ikke er verdens største ørn i indretning, så er der ofte hjælp at hente på nettet, hvor man så let som ingenting kan få masser af inspiration til altanindretningen. Selvom altanen ikke er den største, så kan den rette indretning gøre, at den faktisk føles større, end den egentlig er – det handler bare om at kende de rette tricks.