Gør en god handel – guide til Cyber Monday

0

De fleste har efterhånden stiftet bekendtskab med Black Friday, som er fredagen efter den amerikanske højtid Thanksgiving, hvor butikkerne bugner med vilde tilbud. I år er datoen for Black Friday den 23. november, men hvis du ikke når at udleve alle dine tilbudsdrømme her, skal du alligevel ikke fortvivle. Mandag den 26. november er bedre kendt som Cyber Monday, der er onlineudgaven af Black Friday, hvor du kan finde de skarpeste tilbud på nettet i stedet for i butikkerne. Her får du en lille guide med på vejen.

 

Hvad er Cyber Monday helt præcist?

Ligesom Black Friday i sin tid blev opfundet af marketingsfolk, er Cyber Monday en opfindelse med samme formål: at få forbrugere til at shoppe. Konceptet blev udtænkt i starten af 00’erne, og mange anslår nu, at Cyber Monday efterhånden er ved at indhente Black Friday i popularitet i USA. I Danmark har Cyber Monday endnu ikke samme status, men et stigende antal webshops er dog begyndt at skilte med gode tilbud. Cyber Monday har den store fordel, at du ikke skal bevæge dig hen i de fysiske butikker for at gøre en god handel. Du undgår dermed stress og jag, og i stedet kan du sidde foran computeren og købe julegaverne i ro og mag.

 

Sådan bliver du klædt på til dagen

Dagen kan, som nævnt overstående, synes en smule hektisk ved første øjekast. Du kan dog afhjælpe problemet, hvis du laver en smule research, inden det går løs. Herigennem kan du danne dig et generelt overblik. Du kan med fordel besøge diverse webshops et par dage inden og finde ud af, om de evt. annoncerer med tilbud i forbindelse med Cyber Monday. Når det går løs, kan du sidde med flere forskellige faner åbne, så du er helt klar til at gøre et scoop. Sørg også for at have en go internetforbindelse. Hvis konceptet stadigvæk virker en smule uoverskueligt, kan du finde brugbar information på Blackfridaydanmark.dk/cyber-monday.

Share.

About Author

Leave A Reply

%d bloggers like this: