Gør julen magisk med julepynt

Gør julen magisk med julepynt

5. oktober 2018 0 Af Redaktionen

Der findes et hav af forskellige måder at pynte op til jul. Nogle danskere er vilde med de klassiske farver som rød, grøn og guld, hvor andre derimod sværger til en mere minimalistisk stil med hvid og sølv. Lige gyldigt hvilken stil du har, og hvilket julepynt du kan lide, får du her fire tips til, hvordan du bedst og billigst pynter op til jul.

1.   Køb julepynt i januar

For at gøre julen så billig som muligt, er det bedst at købe julepynt uden for sæsonen. Samtidig er det også en god idé at købe julepynt, når der er januarudsalg. På den måde kan du ende med at spare mange penge, når du køber det julepynt, du ønsker dig allermest.

2.   Lån julepynt fra andre

Hvis du er ung, er det ikke sikkert, du ejer særlig meget julepynt. Hvis du alligevel er en fan af julen, kan du eventuelt spørge familiemedlemmer, om de kan undvære noget af deres gamle julepynt. Måske kan du endda bytte noget af det, du selv har, med noget af det, de kan tilbyde. På den måde kan du få julepynt uden at skulle finde tegnebogen frem.

3.   Hold dig til en bestemt stil

Med nisser, julemænd, rensdyr, julekugler, kræmmerhuse og snelandskaber kan julen hurtigt komme til at se rodet ud. For at der ikke går Gertrud Sand i din bolig, kan du derfor vælge at minimere antallet af farver, figurer og typer af julepynt.

4.   Lav din egen julepynt

Når du har fundet ud af, hvordan du gerne vil pynte op til jul, hvilke farver du vil bruge, og hvilke ting du gerne vil købe, så kan du undersøge, om du kan lave noget af pynten selv. Hjemmelavet julepynt giver julen et personligt præg. Mangler du en gaveidé, så kan du også give hjemmelavet julepynt som en personlig gave.