Hvad kan en bedemand hjælpe dig med?

Hvad kan en bedemand hjælpe dig med?

11. december 2020 Slået fra Af Redaktionen

Når en af dine nærmeste dør, kan det være svært at overskue alt det praktiske, der følger med. Du har måske egentlig mest af alt brug for tid og plads til din sorg. I sådan en situation er det godt at have en bedemand til at hjælpe.

Få styr på det praktiske

Når du skal have styr på det praktiske, er det smart at vælge en lokal bedemand. Når bedemanden kender området, kender de typisk også blomsterhandlere, stenhuggere og præster i mange kirker. På den måde bliver det nemmere at arrangere mindehøjtideligheden. Hvis du bor i Ringkøbing, Ulfborg eller Vemb kan du søge efter en bedemand, der her erfaring med bisættelse og begravelse i netop dit område.

Når du ved, at der er en professionel, der tager sig af alt det praktiske, er det også meget nemmere for dig at lægge din energi i at bearbejde dit tab og om at klare dig igennem den svære tid.

Tillid til din bedemand

Når du vælger en bedemand, er det utroligt vigtigt, at du har tillid til vedkommende. Bedemanden skal kunne sætte sig ind i din sorg, så han bedst muligt kan udføre de ønsker, du har til den afdødes sidste rejse. Det er vigtigt, at du kan tale med din bedemand, for der er trods alt mange ting, der skal falde på plads efter et dødsfald. Hos en bedemand kan du bl.a. få hjælp til

  • At udforme og indrykke en dødsannonce

  • At kontakte præsten og kirkegården

  • At bestille kiste, urne, kistedekoration, blomster og gravsten

  • At lægge den afdøde i kisten og arrangere en udsyngning

  • At fragte kisten i rustvogn

  • At søge begravelseshjælp fra kommunen

  • At finde lokaler til en mindesammenkomst efter højtideligheden

Mange bedemænd kan også hjælpe med at arrangere begravelser for trossamfund, der ikke er medlemmer af folkekirken.