Hvad kan jeg blive?

0

Hvis du i øjeblikket står som ledig på det danske jobmarked, så er du bestemt ikke den eneste. Hvert år bliver mange danskere ledige på grund af sygdomme, fyringer eller noget helt tredje. Der vil altid være en risiko for at blive ledig, og hvis dette skulle ske, så er det enormt vigtigt, at man ikke lader denne midlertidige situation definere en som person. Det er vigtigt, at man målrettet søger ud på jobmarkedet igen, så snart man er klar til det. Det gælder om at have et åbent sind og ikke lade sig diktere af ens tidligere erhverv. Der findes tonsvis af spændende og helt nye erhverv, som man sagtens kan begynde at udforske. Det er aldrig for sent at revurdere ens kompetencer på jobmarkedet.

 

Hvis du er medlem af en a-kasse og i øjeblikket modtager dagpenge grundet din ledighed, så har du måske allerede hørt om en såkaldt jobrettet uddannelse. Hvis ikke, så vil vi forsøge at forklare dig de mange fordele, du kan få ud af en sådan uddannelse.

 

Når du modtager dagpenge fra din a-kasse, har du krav på en jobrettet uddannelse. En sådan uddannelse har til formål at lære dig op til et nyt erhverv, som du derefter kan søge efter endt uddannelse. Uddannelsen vil primært fokusere på de erhverv, hvor der i dag mangler arbejdskraft. Har du derfor mod på at lære et helt nyt håndværk, så tøv endelig ikke med at kontakte din a-kasse for at høre mere om dine muligheder.

Hvem bliver tilbudt en ekstra uddannelse?

Hvis du i øjeblikket er ledig på jobmarkedet men har færdiggjort en videregående uddannelse, så kan du desværre ikke blive indstillet til dette uddannelsestilbud. Tilbuddet er målrettet dem, der har en gymnasial uddannelse, eller dem der kan kalde sig selv faglærte. I disse tilfælde vil en ekstra uddannelse være en rigtig god idé. Du får dermed muligheden for at lære et nyt håndværk og kan efterfølgende hurtigt komme i arbejde. Dette sker, fordi uddannelserne, som nævnt, er rettet mod at lære ledige op til de erhverv, hvor der ellers mangler arbejdskraft. Dette er altså din garanti for at komme ud på arbejdsmarkedet hurtigst muligt.

 

Som dagpengemodtager er man nødsaget til at søge et bestemt antal jobs hver måned. Hvis du bliver tilbudt denne ekstra uddannelse, så behøver du ikke længere at søge jobs på daglig basis men kan i stedet lægge al din fokus på uddannelsen. Hvis du finder en uddannelse, der interesserer dig, så er det altså bare om at gribe chancen, mens du har den.

Share.

About Author