Hvad koster det at have bil?
28. september 2018At have en bil er en tung udgift i budgettet. En bil er dyr at anskaffe sig, men derudover er der også en lang række omkostninger ved siden af, som man skal være opmærksom på. Faktisk er der langt flere udgifter end man lige tror. Hvis du overvejer et bilkøb, kan du her danne dig et kort overblik over, hvilke udgifter, der er forbundet med at have bil, heriblandt faste såvel som uforudsete udgifter.
Faste udgifter
Når du anskaffer dig en bil, er der en række afgifter du skal betale løbende. Hvis din bil er blevet registreret før 1997, skal du betale det man kalder vægtafgift. Beløbet bliver udregnet på baggrund af din bils vægt, og kan derfor variere. Har du en bil, der er blevet registreret senere, skal du betale grøn ejerafgift. Denne afgift bliver beregnet efter hvor langt din bil kører på literen efter den såkaldte ECE-norm.
Derudover er det et lovkrav, at din bil skal til syn hvert andet år. Alt efter om din bil bliver godkendt ved synet, kan der også være udgifter i form af forbedringer af fejl og mangler på din bil, og dermed også et omsyn.
Sidst men ikke mindst, skal du have en bilforsikring, hvor du som lovkrav minimum skal have en ansvarsforsikring. Denne kan være en af de tungeste udgifter ved at have bil. Prisen på en bilforsikring afhænger af, hvilken bil du har, din alder, anciennitet, bopæl og valg af selvrisiko.
Uforudsete udgifter
Inden du køber en bil, skal du også være forberedt på, at der hen af vejen kommer uforudsete udgifter ved din bil. Det er udgifter i form af reparationer og vedligeholdelse. Der kan opstå fejl på din bil, som er dækket af garantien. De hyppigste fejl er dog dem der opstår på sliddelene på bilen, og her skal du selv punge ud. Du kan her se eksempler på, hvilke bilreparationer der er hyppigst og få et overblik over hvad de kan koste.