Køb hus i Københavns mest populære bydel; Amager

Køb hus i Københavns mest populære bydel; Amager

22. maj 2018 0 Af Redaktionen

Blandt københavnerne er Amager efterhånden blevet det mest populære sted at kigge efter ny bolig.

Engang var Amager det sted, hvor københavnerne dumpede deres affald. I dag er det trendy at bo på Amager. Og det er der mange gode grunde til. På Amager får du nemlig det hele; strand, skov, shopping, musik, spisesteder og gode muligheder for børn. Samtidig er du ikke længere end en cykeltur væk fra centrum.

Leder du efter ny bolig, og overvejer du at nyde dine somre mange år fremover på Amager, så læs med her.

At bo på Amager

Det er sommer, og vi har lige haft den varmeste maj måned nogensinde. Danskerne skynder sig udenfor, så snart vi har muligheden for det. Vi køber is, soler, bader og hygger os. Og foråret og sommeren bliver i særdeleshed nydt på Amager. Amager Strandpark, der er Københavns største strand, er over hele sommeren velbesøgt men ikke overrendt. Her kan du nyde de varme dage med strandhåndbold, beachvolleyball eller i en kajak. Og du kan nyde midsommeraftenens hygge og varme til Sankt Hans. Resten af året er der også masser at give sig til på Amager Strandpark. Alt fra Oktoberfest til Ironman og svømmestævne er blot nogle af de ting, du kan finde i strandparkens kalender.

De seneste år er Amager virkelig blomstret, og bydelen, der før i tid har været meget lidt eftertragtet, hitter nu hos både københavnere, fynboer og jyder. Særligt Islands Brygge, der tidligere var et industrikvarter, er i dag en af de mest eftertragtede bydele – særligt for børnefamilier, der ikke vil forlade byen, men gerne have lidt mere luft og natur omkring sig. Hvis du ønsker en mere rolig dag med sol og vand, end du får på Amager Strandpark, er Islands Brygges store havnebad et oplagt sted at tage en sommerdukkert.

Ørestad, er Amagers nyeste bydel. Her er det i særlig grad arkitekturen, der dominerer med internationalt anerkendte boligkomplekser som VM-bjerget og 8-tallet. Her ligger også det store indkøbscenter, Field’s og den nye multifunktionelle Arena, Royal Arena.

Over hele Amager finder du lækre og hyggelige restauranter, caféer, kaffebarer og isbutikker, og med en Nordisk Film biograf i Fields er der også noget at lave på de mindre solrige dage.

Hus til salg på Amager

Amager er blevet det mest populære sted at kigge efter ny bolig for københavnerne. Og nu ved du lidt om hvorfor. Så leder du efter ny bolig, og er du interesseret i at vide, hvorvidt der er et hus til salg på Amager, bør du besøge RealMæglerne Amager.

RealMæglerne Amager er en del af den landsdækkende ejendomsmæglerkæde, RealMæglerne, der har over 100 forretninger i hele landet. Her tilbyder de ejerlejligheder, andelsboliger, villaer, villalejligheder, rækkehuse samt fritidshuse. RealMæglerne, der effektivt dækker hele Amager, er også det rigtige valg, hvis du i stedet er interesseret i at få din bolig solgt.