Kom godt i gang med renoveringen af husets tag
8. februar 2019Husets øverste lag er udsat for vind og vejr 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Sol, regn, sne, slud og en masse vind. De danske tage skal modstå lidt af hvert, og den konstante skiftende belastning fra vejret kan ikke undgå at sætte sine spor. Derfor handler det om at passe godt på sin bolig og sit tag, så det holder sig bedst muligt, længst muligt. Med jævnligt eftersyn og et grundigt tjek kan man imødekomme langt de fleste skader på taget og få det repareret, inden det er for sent. Så står du og skal have skiftet taget på din bolig, så gælder det om at planlægge processen fra start til slut, så der bliver foretaget nogle grundige overvejelser og gode valg. Et tag holder nemlig i mange år med den rette vedligeholdelse (typisk mellem 35-45 år, men nogle tagtyper kan holde op til 75 år). Så sørg for at medtænke alle detaljerne, så du undgår kedelige overraskelser. Du kan se mere hos Dansk Tagbyg. Her kan du også få råd og vejledning til alt fra byggeprocessen til vedligeholdelse.
Det bør du overveje når du skal skifte tag på din bolig
Der er en lang række ting, som du bør overveje, inden du går i gang med at skifte taget på din bolig.
- Er det et projekt, som du selv kan favne, eller bør du trække på professionelle tømrer med mangeårig erfaring inden for faget? Med erfarne tømrer er du sikker på, at arbejdet udføres i overensstemmelse med lov og krav.
- Husets æstetiske udtryk. Hvordan passer den tagtype du overvejer, til den type bolig du bor i? Hvilken type tag havde huset før?
- Er der krav i lokalområdets lokalplaner? Der kan være anført krav i lokalområdets lokalplaner, som afgør hvilke typer af tag der må anvendes til din bolig. Dette bør du undersøge inden arbejdet påbegyndes.