Nye vinduer eller døre? Bliv guidet i den rigtige retning

Nye vinduer eller døre? Bliv guidet i den rigtige retning

24. juli 2018 0 Af Redaktionen

Vinduerne er husets øjne udadtil, og dørene er indgangene til dit hjem. Begge dele har stor betydning for husets personlighed og det samlede visuelle og æstetiske udtryk. Tænker du på at investere i enten nye vinduer eller døre til din bolig, kan markedet indimellem virke noget vanskeligt at navigere i. Der er mange spørgsmål, som kan trænge sig på, og det er ikke altid til at opstøve den ønskede information. Forvirringen kan imidlertid afhjælpes.

Bliv klogere på markedet

Der kan, som nævnt, være mange forskellige tvivlsspørgsmål i forbindelse med en investering i nye vinduer eller døre. Mange forhandlere har en vejledningsservice, som du med fordel kan tage kontakt til og få svar på din konkrete henvendelse. Leder du imidlertid efter en masse forskellige informationer, guides og produktforklaringer, har SparVinduer en decideret blog i forlængelse af deres webshop, hvor du kan læse om alt mellem himmel og jord indenfor vinduer og døre. Her kan du finde informationer, som hjælper dig til at gennemskue markedet, og bloggen indeholder samtidig en beskrivelse af firmaet selv, som er en af landets største udbydere af vinduer og døre. Firmaet producerer selv deres vinduer og døre, hvilket fjerner det dyre mellemled og resulterer i billigere priser. Samtidig er firmaet en del af INWIDO-gruppen, der er en af Europas ledende udbydere. Du kan læse mere om webshoppen og SparVinduer her.

Værd at være opmærksom på

Nogle af de gængse henvendelser omkring vinduer og døre omhandler ofte materialevalg. De mest anvendte materialer er plast (PVC), træ og en kombination af træ og aluminium. Hvilket materialevalg er så det mest hensigtsmæssige? Plast er en ganske billig løsning, og materialet kræver kun lidt vedligeholdelse. Træ er lidt mere charmerende, og derfor er det en smule dyrere og kræver lidt mere vedligeholdelse. Kombinationen af træ/alu er den mest holdbare løsning og kræver stort set ingen vedligeholdelse, hvorfor denne model også er den dyreste af de tre. Ofte er det en god idé at holde vinduer og døre i samme materiale, da det giver en visuel overensstemmelse. Der stilles også ofte spørgsmål omkring opmåling og montering. Det er vigtigt, at det bliver gjort korrekt. Har du en smule erfaring på området, kan du sagtens klare det selv. Er du i tvivl, er det dog fornuftigt, hvis du allierer dig med en professionel – så ved du, at alt sidder som det skal.