Nytårstraditioner

Nytårstraditioner

19. juli 2018 0 Af Redaktionen

Nytåret er årets største fest og markeres mellem den 31. december og den 1. januar i de fleste lande, som overgangen fra det forgangne år til det nye år. I Danmark markeres nytåret, når de første toner fra Københavns Rådhus lyder. Dette følges af de fleste på skærmen hjemme i stuerne.

 

Fyrværkeri og larm

I mange lande markeres det nye år med masser af fyrværkeri, spas og løjer. Hvert nytår oplever vi en masse ting som larmer – bordbomber, kanonslag osv. Selvom det i dag blot er løjer og ballade, har det faktisk tradition langt tilbage. I gamle dage havde man god grund til at larme nytårsaften. Man brugte larmen til at skræmme onde ånder og dæmoner væk, som man mente, man var særligt sårbar overfor ved nytårsskiftet.

 

Nytårsfortsæt

Mange mennesker laver et nytårsfortsæt, som som regel er en eller flere ting, man vil gøre mere/mindre af, eller noget man vil forbedre. Nytårsfortsæt er ligesom larmen en tradition, der har været i mange år. I gamle dage var nytåret en tid for ønsker. Man fremsatte sit ønske ved nytårsny (den første nymåne efter nytårsdag), for at få sit ønske til at gå i opfyldelse. Vores tids nytårsfortsæt er udsprunget af det gamle begreb nytårsny-ønske.

 

Dronningens nytårstale

En anden og meget gammel tradition i Danmark er nytårstalen fra regenten. Hvert år sidder de fleste danskere foran tv-skærmen og ser nytårstalen, som siden 1972 er blevet holdt af Dronning Margrethe 2.

Nytårstalen går helt tilbage til 1880’erne, hvor Christian 9. holdt en såkaldt skåltale for fædrelandet. Siden da er der blevet holdt en nytårstale hvert år for at markere skiftet til et nyt år.

 

Nytårstøj og udklædning

I Danmark er der tradition for fest og farver til nytårsaften. Derfor er det vigtigt, at tøjet er på sin plads. Mændene klæder sig i sit fineste puds, og kvinderne shiner sig op i smukke nytårskjoler.

Der er også tradition for nytårshatte og andet udklædning. Denne tradition var allerede før kristendommen en tradition for nytåret. Dengang var udklædning og maskering en vigtig del af nytårsaften. I dag er udklædningen reduceret til nytårshatte eller lignende.