Sådan finder du det rette glattejern til din hårtype

Sådan finder du det rette glattejern til din hårtype

3. oktober 2017 0 Af Redaktionen

Et glattejern er ikke bare et jern, der glatter dit hår. I dag findes der et utal af forskellige slags, og hver skiller sig ud fra pris, design, størrelse og kvalitet. Det kan virke uoverskueligt at finde det helt rigtige, og vi har derfor hjulpet dig et skridt på vejen ved hjælp af en lille guide.

glattejern
Glattejernets mangfoldighed og dens fordele

Det almindelige: Vi kender alle til det almindelige glattejern. Det er ikke for smalt, ikke for bredt. Det kan bruges til alle hårtyper, og det er nemt at anvende. Udover at glatte lokkerne, kan det også bruges til at lave bølger og krøller.

Det smalle: Har du kort eller tyndt hår, anbefaler vi, at du bruger et smalt glattejern. Det er nemmere at arbejde med, og du undgår at brænde dig, når du skal glatte det inderste af håret. Ønsker du små krøller, er et smalt glattejern godt at have ved hånden.

Det brede: Er du derimod typen med det kraftige og tykke hår, vil du få mest muligt ud af at anvende et bredt glattejern. Det kan glatte mere hår ad gangen, hvilket er tidsbesparende, og det kan håndtere de tykke lokker. Samtidig kan du opnå flotte store krøller.

Rejsejernet: Et glattejern i rejsestørrelse er super anvendeligt til ferien, da det ikke fylder så meget i kufferten. Har du pandehår, er et rejseglattejern også en god løsning.
Fælles for dem alle er der nogle væsentlige faktorer, der er vigtige at tage med, når du skal ud og vælge dit nye glattejern.
Er du typen, der glatter dit hår hver dag, skal du gå efter en varmeplade lavet af keramisk materiale, så det skåner dit hår mest muligt. Bliver håret kun fladet til fest eller i særligt omfang, kan en varmeplade lavet af titanium- eller metallisk materiale anvendes.
Varmespændingen er især vigtig at huske, og det handler ikke om en høj varme for at flade håret hurtigere. Vil du skåne dit hår mest muligt, bør du gå efter et glattejern, hvor du enten selv kan justere temperaturen, eller hvor maksimaltemperaturen er på 185 grader. Anvend samtidig varmebeskyttende spray for maksimal beskyttelse af dit hår.