Sådan kan du indrette dit badeværelse
16. januar 2019Badeværelset er et af hjemmets vigtigste rum. Men selvom mange bruger lang tid på badeværelset for at gøre sig klar om morgenen eller til en fest om aftenen, så er de fleste kun indrettet meget praktisk og minimalt. Men måske har du lyst til at indrette dit badeværelse, så det bliver lidt mere luksuriøst og emmer af selvforkælelse? I så fald skal du læse med her.
3 tips til et lækkert badeværelse
- Intallér en glasafskærmning til brusenichen
Glasafskærmning er en god måde at få badeværelsets til at virke mere designet og lækkert. Det er moderne, minimalistisk og giver et rent look i modsætning til et krøllet bruseforhæng. Hvis du vil vide mere om flotte og praktiske glasafskærmningsløsninger, så kan du finde det hos Braestrup, som er en glarmester nær Køge. - Naturen kalder
En god og nem måde at pifte badeværelset lidt op er ved at fylde rummet med masser af grønne planter. Brug derfor lidt tid hos din lokale blomsterforhandler og find en eller flere planter, der kan holde til at stå på badeværelset. Overvej om du vil bruge tid på at vande planterne på badeværelset eller om de udelukkende skal kunne leve af damp fra bruseren. Derudover er det også vigtigt at finde en plante, der ikke skal bruge så meget lys, hvis der ikke er et vindue eller plads i vindueskarmen på badeværelset. En bregne er ofte velegnet til badeværelsesmiljøet og kan pryde rummet med de smukke, grønne blade. - Genstande med personlighed
Badeværelset er typisk ikke der, hvor det flotteste nips og værdigenstander finder deres plads i hjemmet. Men hvis du vil give rummet lidt mere kant og personlighed, så er det måske en god idé at udvælge nogle få flotte ting, der kan give rummet mere liv. Du kan for eksempel tage en tur i den lokale genbrug og finde en sjov lille vase, der kunne fungere som krus til tandbørster.