Sådan sparer du penge i hverdagen
3. oktober 2018Er du på vej til at spare sammen til drømmerejsen, et hus, en bil eller noget helt fjerde? Hvis du synes, det går lidt for langsomt, kan det være, at du skal se lidt på dine daglige vaner. Sparsommelighed i hverdagen kan hurtigt blive til mange penge på et år, så måske er det tid til at se dine vaner efter i sømmene?
Tag med hjemmefra
Når det kommer til kaffe, vand og frokost, kan det faktisk hurtigt løbe op, hvis man skal købe det hver dag. Det virker måske ikke som meget, at give 20 kroner for en kop kaffe, men hvis man ganger det op til bare 250 dage om året, bliver det altså til 5.000 kroner! Du kan derfor spare en masse penge på at tage kaffen med i en to-go termokande hjemmefra, fylde vand i en flaske og smøre din egen madpakke.
Spar på transporten
En af de steder hvor du kan spare rigtig meget i hverdagen er på din daglige transport. Hvis du tager cyklen frem for bilen, sparer du rigtig mange penge hvert år. Derudover får du også lidt ekstra hverdagsmotion, som man bestemt ikke skal undervurdere. Ydermere vil du også kunne spare jordkloden for en masse skadelige stoffer og partikler. Hvis du skal rejse langt, findes der massere af billige løsninger, som f.eks. sammenkørselsordninger eller billige busser. Er du ude i god tid, kan du også være heldig at finde en billig togbillet.
En anden nem måde at spare penge i hverdagen på er ved at lave en madplan. Køb stort ind en gang om ugen og undgå impulskøb på de travle hverdage. Eventuelt kan du forberede det meste af maden i weekenden, så du har mere overskud i hverdagen.