Sikkerheden er vigtig når du bruger sømpistol

Sikkerheden er vigtig når du bruger sømpistol

30. juli 2020 Slået fra Af Redaktionen

En sømpistol er god at have, når du skal lave et større stykke arbejde. Den er ekstremt effektiv og præcis. Med en sømpistol ved hånden kan du roligt gemme hammeren væk. Der er dog nogle sikkerhedsfaktorer, som du skal være opmærksom på og gør klogt i at følge. Sømpistolen er nemlig et meget kraftigt værktøj, som mange kommer til skade ved at bruge. Over 600 mennesker i Danmark kommer årligt på skadestuen grundet en sømpistolsulykke. Mange af disse ulykker kunne undgås ved at omgås sømpistolen korrekt, sikkert og ansvarligt. Rådene for omgåelse med sømpistoler er simple og lette at følge.

Gode råd til omgåelse og brug af sømpistol

En sømpistol skyder sømmet ud med en vældig kraft, som også gør værktøjet farligt, hvis det ikke bruges ordentligt. Derfor er der udarbejdet nogle gode råd, til hvordan du bruger en sømpistol korrekt.

  • Når du bruger en sømpistol, anbefales det kraftigt at bruge sikkerhedsbriller, høreværn og sikkerhedshjelm. Dette er meget vigtigt for din egen sikkerheds skyld. F.eks. laver sømpistolen en meget høj lyd når den udløses, og hvis der ikke bruges høreværn, kan det ende ud i en nedsat hørelse.

  • Hvis du arbejder med en sømpistol udstyret med en kompressor, er det vigtigt at afmontere kompressoren, når sømpistolen ikke bruges, eller når du skifter sømmene.

  • Vær sikker på at du har den rette vinkel i træet, inden sømpistolen affyres. Mange af ulykkerne sker, ved at sømmet ikke har den rette vinkel ned i træet. Inden du affyrer sømmet, skal du være sikker på, at dine hænde er langt væk fra sømmets bane.

  • Da en sømpistol er så kraftig som den er, kan man nemt komme til at skade andre under arbejdet. Derfor er det vigtigt at sørge for, at alle er langt væk fra sømpistolen, og at der ikke står nogle bagved pladen, du arbejder med.