Skab loyale medarbejdere – og høst fordelene

Skab loyale medarbejdere – og høst fordelene

18. september 2020 Slået fra Af Redaktionen

Loyale medarbejdere er ikke en selvfølge – specielt ikke i dag, hvor der er større udskiftning i arbejdsstyrken i især den yngre generation af medarbejdere. En virksomhed kan dog holde på de gode medarbejdere og den effektive arbejdskraft ved at fostre loyalitet i medarbejderne. Men hvordan gør man så lige det, spørger du? Vi har kigget på det og fundet frem til flere ting, du som chef kan gøre for at fostre loyalitet i dine medarbejdere.

Lyt til dine medarbejdere

”Chefen har altid ret” og ”kunden har altid ret” er floskler, som fostrer dårlig stemning og ikke mindst illoyalitet. Det er hovedsageligt fordi at det betyder, at medarbejderen bliver overset og overhørt i almindelige beslutningsprocesser på trods af, at medarbejderen i mange tilfælde kan have en bedre forståelse og indsigt i visse problematikker end ledelsen. Når medarbejderen enten ikke føler, at han/hun har tilladelse til at sige sin mening eller gang på gang blive overhørt, så daler loyaliteten. Hvis medarbejderen derimod bliver lyttet til og taget med i beslutninger, der vedrører ham/hende, så vil det skabe en meget bedre stemning – og det fostrer loyalitet.

Anerkend medarbejderne

Når medarbejderne yder en indsats og skaber gode resultater, så er det vigtigt, at disse bliver anerkendt – og i mange tilfælde vil ros også gøre en verden til forskel. Ros og anerkendelse skaber nemlig motivation i medarbejderen – og samtidig skaber det arbejdsglæde og loyalitet. Anerkendelse kan gøres på mange måder. Det kan bl.a. gøres i form af et simpelt ”godt arbejde”, når medarbejderen har ydet en indsats og skabt gode resultater. En populær metode i dag er også ved hjælp af firmagaver. Firmagaver er nemlig bogstaveligt talt en gave for en god indsats – og det er anerkendelse som disse, der gør, at medarbejderne vælger at blive i en virksomhed på trods af andre jobtilbud – måske endda jobtilbud med en højere løn. Det er loyalitet på højeste niveau.

Skab frihed under ansvar

Frihed under ansvar er en af de bedste ting, man som medarbejder kan opnå. Det er nemlig et udtryk for, at cheferne har tillid til dig, og der er ingenting, der føles bedre end det. Som chef kan du fostre tillid ved at skabe rammerne for frihed. Du kan minimere mængden af regler, procedurer og bureaukrati og på den måde skabe en kultur, hvor folk får ansvar og kan tackle problemerne selv med deres egne løsninger. Det kræver, at du som chef giver lidt slip i tøjlerne, men du vil hurtigt blive overrasket over, hvor godt medarbejderne klarer sig uden – og det er sådan, tillid opstår.