Sprogskole i Spanien? Si!
17. februar 2020Drømmer du om at blive bedre til spansk?
Få ting slår den autentiske oplevelse af at opholde sig i et andet land, forstå de kulturelle koder og lære sproget ved at begå sig blandt de lokale.
I dag er det blevet meget almindeligt at tage på sprogrejser, hvor man både opholder sig i et land af særlig fascination og samtidig lærer dets sprog.
Spansk er et af de mest populære sprog at lære. Det skyldes ikke mindst, at sproget er talt af mere end 400 millioner mennesker! Så uanset om turen går til Spanien, Cuba, Argentina, Chile eller mange andre steder, så vil du kunne begå dig.
Måske du allerede kan et par fraser eller enkeltstående ord på spansk, men intet slår at kunne begå sig på de lokale markeder eller se de lokale personligheder åbne sig, når du henvender dig på deres modersmål. Sproget åbner døre, og en sprogskole er den perfekte kombination af undervisning og ’daglig eksamination’. Her er hvorfor det er perfekt at tage på sprogskole i Spanien:
Intensiv træning – selv når du har fri!
Når du opholder dig på en sprogskole, er du der med et primært forhold: at udmærke dig i sproget! Du lærer metodisk og målrettet at blive god til at tale et specifikt sprog, og du får ro til at fokusere på kun det ene sprog, fordi skemaet ikke flyder med andet, der kan stjæle din koncentration.
Når du så forlader skolens område, er det muligt, din hjerne ikke fræser rundt i samme gear som i klasselokalet. Alligevel hører du folk omkring dig tale det sprog, som du er ved at lære, mens du kan se deres kropssprog og studere sammenhænget.
Som tiden går, vil du kende flere og flere ord, hvilket gør det lettere at afkode situationerne. En dag vil du endda føle, du kan gå i dialog med de folk, der omgiver dig. Og i den situation falder alle brikker på plads.
Det bliver sjovt at lære
Hvis du er dybt fascineret af et andet land og virkelig ønsker dig at lære sproget, så vil et sprogskoleophold give associationer til alt andet end ”skole”. Det skal naturligvis forstås på den måde, at der ikke er tale om en oplevelse, hvor man føler ”pligt”, men alt er helt frivilligt.
Samtidig vil du møde mange nye mennesker, der deler din interesse og er interesserede i at gå på opdagelse med dig i den nye farverige kultur.