Tiden flyver afsted

Inden vi ser os om er tiden fløjet af sted. På et tidspunkt var der fjorten dage til næste familiesammenkomst. Uden at vi opdagede det, både kom og gik dagen. Pludselig er det længe siden og snart er der igen fjorten dage til næste familiesammenkomst. Et ur kan hjælpe os gennem dagen. Et ur kan holde styr på dagens timer og minutter. Det kan hjælpe os med at nå alt det vi skal og sørge for at vi når frem til vores aftaler i rette tid.

Tiden kan måles men ikke vejes

Et ur måler vores tid. Det måler hvor lang tid vi bruger på hver enkelt opgave, hele dagen igennem. Det måler tiden vi har til at være vågne i og hvor mange timer i samme døgn vi har til at hvile i. Tiden kan måles men den kan hverken ses, røres ved, eller vejes. Den er der bare, helt uden fast form.

At veje tiden

At veje tiden kan ikke gøres med et ur. At veje tiden kan heller ikke gøres i bogstavelig forstand. At veje tiden er noget vi selv kan gøre. Tid der er godt brugt kan føles som om den vejer meget mere end tid der er brugt på noget ligegyldigt. Sorg kan få tiden til at føles meget tung. Tung og langsom. Tiden i sorg føles som om den har glemt at flyve. Som om den strækker sig bare for at gå endnu langsommere.

Den lette tid

Den lette tid er den der flyver væk. Det er den der bare suser derudaf imens du leger en sjov leg med dine børn og helt glemmer at du burde gå i gang med at lave aftensmad. Den lette tid er nærmest den modsatte af sorgens tunge tid. Den lette tid er al den tid der er fuld af glæde, følelsen af frihed og lyden af latter. Denne tid strækker sig ikke ud og gør sig langsom, den flyver af sted i rivende fart og lader os stå tilbage med undren. Undren over hvor tiden dog blev af, mens vi følte os frie, legede og hørte lyden af vores børns latter.