Tilføj en tredje dimension til dine projekter

Tilføj en tredje dimension til dine projekter

4. december 2017 0 Af Redaktionen

Er du en kreativ og innovativ sjæl, som elsker at skabe noget, så vil en 3D printer uden tvivl være en ny og spændende måde at udfolde dine tanker og idéer på. En 3D printer gør det muligt at tilføje en ekstra dimension til dine projekter, da den kan printe en hel genstand. Teknologien har derfor mange anvendelsesmuligheder, der kun er ved at blive udforsket i disse år. Derfor er 3D print en teknologi, som kan benyttes af virksomheder indenfor alle fagområder såvel som privatpersoner, da man kan printe alt fra knager til bygningsmodeller. 3D print er så at sige det ideelle redskab til at omsætte idéer til fysisk virkelighed, da kun fantasien sætter grænser.

Hvordan vælger man den rigtige 3D printer?

Heldigvis behøver du hverken være ingeniør, arkitekt eller computergeni for at kunne benytte en 3D printer, da de findes i et væld af udgaver med forskellig brugervenlighed, så alle med interesse kan eksperimentere med at udvikle designs.

Overordnet set findes der to typer af 3D printere, der findes i den billigere prisklasse til privatbrug. Den første er FDM-teknologien. Det er en varm proces, hvor materialet, der oftest er plast, skydes ud i en streng, som øjeblikkeligt hærder, når det rammer det underliggende lag. Den anden teknologi er Polyjet, som kan skabe mere detaljerede og komplekse emner med varierende egenskaber. Det er omvendt en kold proces, hvor en flydende væske dryppes ned på pladen og UV-lys hærder væsken. Teknologierne kan hvert deres, men overordnet set er det vigtigste at vælge en model, hvor pris og kvalitet hænger sammen og med de de funktioner og den brugervenlighed, du efterspørger.

Materialet er ikke ligegyldigt

Det er vigtigt at huske, at en 3D printer i god kvalitet ikke skaber et godt resultat selvstændigt. Det er nemlig også vigtigt at vælge det rette materiale at skabe emnerne i. Det mest udbredte materiale til 3D print er plastik. Filamentet, som det kaldes, kan ofte fås i to forskellige plastmaterialer: PLA og ABS. ABS er et oliebaseret materiale, der er stærkt og holdbart. Dog har det en stærk lugt, hvilket man skal være opmærksom på. PLA er et plantebaseret materiale, som er bionedbrydeligt og dermed miljøvenligt. Uanset hvilket materiale du vælger, er det vigtigt at vælge høj kvalitet, da det er det eneste, som sikrer et godt resultat.

Hvis du er interesseret i at få mere information om 3D printere, kan du klikke her.