Trænger fliserne til rensning?

Trænger fliserne til rensning?

27. marts 2019 Slået fra Af Redaktionen

De fleste steder bærer havefliserne præg af efterår og vinter. Her er et par tips til at få fliserne forårsklar.

 

3 måder at fjerne alger

  1. Knofedt. Ja der er desværre ingen vej udenom hvis du også vil skåne miljøet. Jævnlig rengøring med kost og vand vil kunne holde algerne nede. Bruger du fugesand, så vil du både kunne fjerne algerne og samtidig sørge for at fugerne er helt fyldt op.
  2. Du kan også gå kemisk til værks. Midler til algebehandling vil løsne algerne, så er de lige til at skylle væk bagefter. Der er flere midler at vælge imellem i byggemarkedet, du skal bare sikre dig at produktet er miljøgodkendt.
  3. Højtryk. Ja altså højtryksrenseren. Du skal dog være opmærksom på, at trykket fra højtryksrenseren kan beskadige den beskyttende overflade på fliser. Fjerner du den, så risikerer du at fliserne bliver endnu mere modtagelige for alger.

 

Sig farvel til flisepest med to muligheder

  1. Kemi og knofedt i skøn forening. Efter at have fugtet fliserne, så skal du påføre fliserens i den korrekte blanding. Når det har virket i ca. en halv time, så skrubber du med kost eller stiv børste indtil flisepesten er borte.
  2. Du kan også forsøge dig med brun sæbe. Ligesom med fliserens så skal der skrubbes og skrubbes… og sikkert skrubbes noget mere. Det kræver hårdt arbejde at få nedkæmpet flisepest.

 

Bonustip

Ingen alger eller flisepest, uden kemi? Lyder det for godt til at være sandt? Det er det skam ikke. Har du en højtryksrenser, så kan du til de fleste modeller tilkøbe en terrassevasker, eller patio cleaner som den også kaldes. Med terrassevaskeren, så fordeles trykket jævnt og du undgår at ødelægge flisernes belægning. Dog kræver behandlingen, at du efterfylder med fugesand. Det bliver nemlig fjernet af børsterne på terrassevaskeren.

 

Den lidt mere dovne metode

Ja, man kan altså også vælge at betale sig fra det. Fliserens af fagfolk får bugt med både flisepest og alger. Du kan også tilkøbe en imprægnering så alger og flisepest ikke så nemt kan sætte sig igen.