Vælg miljøvenligt garn
3. december 2018Tænker du på miljøet, når du hækler og strikker? Ved du overhovedet, at der findes miljøvenlige alternativer til dit strikketøj? Økologisk garn, der typisk findes som uld og bomuldsgarn, er for dig, der vægter bæredygtighed højt. Det økologiske garn fremstilles miljøvenligt og bæredygtigt, og er samtidig god ved din hud. Eksempelvis kan du hurtigt finde ud af, om garn fra Mayflower er noget for dig.
Strikketøj med god samvittighed
I takt med det øgede fokus på økologi og bæredygtighed, er danskerne heldigvis blevet mere og mere tilbøjelige til at købe bæredygtigt garn. Strikker eller hækler du meget, kan du med fordel gøre det samme.
Det økologiske garn er produceret af bæredygtige råvarer. Hele forarbejdningen og produktionen af det økologiske garn bliver gennemført med en miljøvenlig tilgang, der samtidig sikrer høj kvalitet. Med økologisk bæredygtigt garn kan du strikke med god samvittighed. Og det behøver nødvendigvis ikke at koste en formue.
Det økologiske garn tilbyder som det almindelige en lang række farver eller kvaliteter. Så der er stadig rig mulighed for at finde det mest hensigtsmæssige garn til dit formål. Det økologiske garn gør det heller ikke sværere at vaske det færdige produkt. Dette skal blot vaskes efter samme anvisning, som færdige produkter af almindeligt garn skal.
Vær god ved din hud
Selvom det økologiske garn typisk er en anelse dyrere end andre garntyper, vil du virkelig gøre både miljøet og dig selv en tjeneste ved at strikke med det økologiske.
Vælger du det økologiske garn slipper du for en stor del af kemien i det færdige produkt. Om du strikker tøj, klude, håndklæder eller andet, vil det færdige produkt altså blive uden en masse kemikalier og sprøjtemidler i. Dette gør garnet ekstra mildt mod huden, hvilket er en stor fordel for både børn og voksne. Døjer du selv, eller skal du strikke noget til en med sart hud, er det særlige relevant at anvende en økologisk garnkvalitet.