Kan man spare penge, når man skal købe en autostol?

Kan man spare penge, når man skal købe en autostol?

4. januar 2019 0 Af Redaktionen

At købe en autostol til sit barn, kan være en stor økonomisk udskrivning. Derfor kan det være fristende at købe en autostol brugt, og dermed spare lidt penge. Vælger du det, skal du dog være opmærksom på, at autostolen ikke indeholder fejl eller hjemmelavede reparationer.

Gå ikke på kompromis

FDM advarer mod at købe brugte autostole, hvor der er fejl. Selv skader, der kan virke små, kan have stor betydning. Eksempelvis hvis der er revner i den flamingo, som autostole er foret med, kan det være kritisk. Hav derfor altid for øje, at det er meget vigtigt, at autostolen er intakt, hvis du vælger at søge efter en brugt.

Udover at stolen skal være intakt, så bør du også gå efter en autostol med et godkendelsesmærkat. Uden mærkat er autostolen ulovlig, så hvis du kører med den, risikerer du bøde og klip i kørerkortet – og vigtigst af alt – at sætte dit barns sikkerhed over styr.

Se derfor efter mærkater med ECE 44-04 og ECE 44-03, da det er gyldige godkendelser. ECE-44-02 er derimod ikke gyldig.

Hold øje med tilbud

Hvis ikke du har mod på at bevæge dig alene ud i junglen af brugte autostole, kan det være en godt idé at købe den i en butik. Så kan du få hjælp til at vælge den rigtige og sikre autostol eksempelvis fra det populære mærke Maxi Cosi.

Hvis du gerne vil spare penge, så hold øje med, hvornår butikkerne har tilbud. Det kan godt betale sig at se efter en autostol, før man står og skal bruge den. Så er der større chance for, at man finder en autostol, som man kan bruge, på tilbud. Hvis man først starter med at lede, den dag, hvor man skal bruge autostolen, så har man sjældent mange muligheder for at finde den på tilbud.