Kirkeklokkers kimen får kritik: Derfor skal vi ikke lytte til den
8. juni 2020Kirkeklokkers kimen får kritik: Derfor skal vi ikke lytte til den
Kirkeklokkens oprindelige funktion var at informere folket om forskellige tider. Det kunne fx markere tidspunktet, hvorpå man skulle bede, hvornår man skulle i kirke eller markere andre ting, der skete i samfundet. I dag i 2020 ringer klokkerne stadig, men det er ikke alle, der er lige glade for klokkens kimen.
Danmarks første klokke
I dag er der langt færre, der går i kirke, end der tidligere har været og de, der går i kirke, kigger nok nærmere på sit armbåndsur frem for at lytte efter kirkeklokkens kimen.
Alligevel synes vi, at det er en skam, når en så vild kulturskat og et så historisk vigtigt objekt, bliver set på med et negativt sind. Vi kan spore, hvad der betragtes som den første kirkeklokke, til omkring år 900 e. kr.. Kong Horik tillod den tyske munk Ansgar at bygge Danmarks første kirke. Den blev efterfølgende lukket af Kong Horik den 2., men da kongen senere atter åbnede kirken, bestemte han sig også for, at der skulle være en klokke – så det kom der!
Hvorfor ringer de stadig?
Dette spørgsmål er der måske flere, der har stillet sig selv. For hvorfor skal klokkerne lyde, når vi ikke bruger dem?
Vi synes omvendt, man nøje bør overveje, før man ændrer noget ved kultur og tradition, for hvis ikke vi gør det, så risikerer vi at miste meget af vores Danmarkshistorie. Måske ikke i bøgerne, nej, men i virkeligheden. Tænk engang: Så skulle man læse om kirkeklokkerne, før man kendte til dem. Og hvordan ved man så, hvordan det lyder? Tænk hvis dine børn skulle vokse op uden at vide, hvordan kimen fra en kirkeklokke lyder.
Kirkeklokkerne er allerede moderne
Faktisk er kirkeklokkerne allerede blevet moderniseret mange steder. Du har måske før hørt, hvordan en kirke nu kan spille en hel melodi og undret dig over hvordan? Det er simpelthen fordi, der er mange kirker, der i dag har valgt at benytte sig af et automatiseret ringesystem.
Derudover er der også mange kirkeklokker, der har fået en æstetisk opdatering. I dag vælger mange kirker nemlig at få dekoreret deres kirkeklokker – populære indgraveringer er f.eks. bibelcitater, sange eller en linje fra en bøn. Se de mange flotte udsmykninger her.