Sådan kan du holde varmeudgifterne nede

Sådan kan du holde varmeudgifterne nede

16. oktober 2020 Slået fra Af Redaktionen

Det er slet ikke billigt at holde hverken den private bolig eller arbejdspladsen varm! Faktisk er det en omkostningstung post at sørge for behagelige temperaturer inden dørs, når vejret er koldt uden for. Og netop vinteren er en periode, hvor varmeudgifterne typisk topper helt! Vi har nemlig behov for energikilder, som kan sørge for en behagelig varme samt sørge for tilhørende varme til vores brugsvand.

Bor man i et ældre hus, så er varmeudgifterne også typisk højere. Det skyldes, at husene ofte ikke er så energirenoverede set i forhold til isolering og energikilde. Er der tale om en virksomhed, vil man ofte have behov for en specialløsning, det kan du finde her.

Her er et par generelle råd til dig, der ønsker at holde varmeudgifterne nede.

Sørg for tilstrækkeligt med isolering

Særligt i ældre boliger er der ofte plads til forbedringer set i forhold til mængden af isoleringsmateriale. Det skyldes typisk, at vi hele tiden bliver klogere på, hvor meget isolering, der rent faktisk er behov for. Men det kan altså også skyldes, at den eksisterende isolering i det ældre hus slet ikke er god nok længere. Mange af de ældre isoleringsmaterialer er af en type, som f.eks. leca-kugler. Hvad mange ikke nødvendigvis er klar over, er at disse leca-kugler kan være faldet sammen i årenes løb. Derfor kan man stå i en situation, hvor der er områder i f.eks. hulmuren, hvor der er helt bart. Det kan give træk og kuldebroer, ligesom det kræver ekstra ressourcer, når der skal varmes op.

Kontakt derfor en håndværker og få undersøgt, om der er nok isolering i dit hjem – både i gulv, vægge og på loftet.

Hvad fyrer du op med?

En sikker vej til en dyr samlet varmeregning er ved forældede energikilder. En gammel olietank eller for den sags skyld fjernvarme vil ofte resultere i meget høje omkostninger. Her bør man i stedet se på de moderne og langt mere grønne opvarmningskilder, som er til rådighed i dag.

Jordvarme, pillefyr, solcelleanlæg etc. er langt mere energivenlige energikilder – og nogle, der slet ikke belaster miljøet i samme omfang som fossile kilder.

Det skal dog siges, at der vil være et dyrere udlæg, når der skal investeres i en ny og tidssvarende energikilde! Omvendt er det udlæg typisk tjent hjem inden for de første år, hvorefter det nye anlæg vil spare dig for mange penge!