Sådan kan psykoterapien hjælpe dig i dit arbejdsliv
14. oktober 2020De fleste mennesker kommer til at gå igennem perioder, hvor livet kan være meget svært at bære. Måske er der sket et dødsfald i den nære familie, måske bakser man med psykisk sygdom, eller måske er der opstået tvivl og ubehag i forbindelse med ens karriere. Uanset hvad er det vigtigt at huske på, at man under ingen omstændigheder bør gå med sådan nogle problemer alene. Vi mennesker har brug for hinanden, og tingene ser ofte meget lysere ud i selskab med andre. Dette gælder bestemt også, hvis der er problemer i dit arbejdsliv.
Hvad er psykoterapi?
Psykoanalysen er en gammel teoretisk retning indenfor psykologi, der blev udformet af Sigmund Freud allerede i 1800-tallet. Formålet er at belyse og forstå menneskets indre konflikter og følelser. Der er naturligvis sket en masse med psykoanalysen siden da, og den er stadig meget relevant den dag i dag. En psykoterapeut kan nemlig hjælpe dig med at finde vej i livet, når det hele er gået i hårdknude. Du kan få plads og rum til at italesætte og få styr på dine relationer og ønsker for fremtiden – og der er plads til at tage det hele i dit tempo.
Problemer i arbejdslivet
I dag er de fleste danskere vant til at lægge mange timer på arbejdspladsen hver eneste uge hele året rundt. Vi forbinder ofte en stor del af vores identitet med vores karriere, og derfor kan det gøre rigtig ondt, når der er i problemer i arbejdslivet. Det kan være alt fra social mistrivsel til spørgsmål om, hvorvidt man nu også har valgt det rigtige job. Her kommer psykoterapi ind i billedet, for hvis du er i tvivl om de valg, du har taget, kan det være en rigtig god idé at tage en snak om det med en kompetent og forstående psykoterapeut.