Indretning af børneværelset

Indretning af børneværelset

22. juni 2020 Slået fra Af Redaktionen

Indretning af børneværelset er noget, der kan give selv den mest overskudsagtige forælder sved på panden. Børn forandrer sig hurtigt, og hvordan kan man være sikker på, at Spiderman-tapetet og dragebamserne også er et hit til næste år? Hvis du bærer dig fornuftigt ad, behøver indretningen af børneværelset faktisk slet ikke at være til besvær. I denne guide kan du få inspiration til, hvordan du kan give dit barn et værelse, som det kan få glæde af mange år fremover.

Sengen

Sengen er vel nok det vigtigste i ethvert soveværelse, og det gælder selvfølgelig også på børneværelset. For barnet er det som oftest en spændende oplevelse at gå fra en babyseng til en juniorseng, om end det godt kan kræve lidt tilvænning. En halvhøj juniorseng kan gøre overgangen nemmere, og så er den tilmed pæn at se på. Senge kan desuden nemt tilpasses barnets alder og skiftende interesser, for med et nyt sæt sengetøj, kan den sagtens fremstå som ny igen.

Legetøj og hylder

Hvis du ikke vil have et værelse, der er permanent oversvømmet af legoklodser og barbiedukker, så er det nødvendigt at skabe et godt hyldesystem, så legetøjet nemt kan lægges væk igen. Det er desuden en god idé at lære dit barn, hvor de forskellige ting hører til lige fra start af. På den måde slipper du for selv at bruge for meget tid og energi på at rydde op.

Dekorationer

Når du skal dekorere børneværelset, er det en god idé at sørge for, at det bliver på en måde, som ikke er alt for besværlig at ændre på igen. Plakater og billeder bidrager med en masse stemning og personlighed til rummet, og de kan samtidig hurtigt tages ned igen og udskiftes med nogle andre. Et gulvtæppe og nogle puder kan også være fremragende hyggespredere, så dem skal du endelig ikke tøve med at købe hjem til børneværelset.