Sådan udnytter du din virksomheds logo bedst muligt

Sådan udnytter du din virksomheds logo bedst muligt

8. august 2018 0 Af Redaktionen

Et godt logo er essentielt for en virksomheds udtryk udadtil. Et logo skal repræsentere virksomhedens værdier, og det er derfor vigtigt, at det står knivskarpt og fortæller det, virksomheden vil fortælle. Når det rette logo er udtænkt, kreeret og inkorporeret i virksomheden, skal det udnyttes til fulde. Det handler om at placere logoet de rette steder, så potentielle forbrugere møder det. Det er dog ikke underordnet, i hvilken sammenhæng forbrugerne ser og opfanger logoet – det skal helst præsenteres et sted eller i en situation, som virksomheden bag kan stå inde for, og som understreger virksomhedens kvaliteter.

 

Placer dit logo på gaver, der kan repræsentere din virksomhed

Det kan skabe stor værdi at inkorporere gaver i en markedsføringskampagne. Eksempelvis kan en Facebookkonkurrence, hvor der bliver udloddet et produkt med virksomhedens logo på, skabe flere følgere og potentielle købere. Derudover kan reklamegaver med logo til en potentiel samarbejdspartner skabe opmærksomhed og troværdighed samt skabe værdi. Forbrugerne skal møde logoet mest muligt, og har en forbruger modtaget et produkt med logo på, er der stor sandsynlighed for, at andre forbrugere ser produktet og bliver interesserede i virksomheden.

 

Uddel brugbare reklamegaver

Det er vigtigt, at de reklamegaver, der bliver uddelt i en eventuel Facebookkonkurrence er et brugbart produkt, der matcher virksomheden og forbrugernes behov. Hvis det er en gave, som forbrugeren blot stiller hjemme på hylden, vil produktet og logoet ikke modtage den ønskede eksponering, og derved ikke opnå det tilstræbte resultat. Det er derfor essentielt, at reklamegaven både er brugbar, så flest muligt forbrugere ser logoet, og at det er et produkt, der repræsenterer virksomhedens værdier. Eksempelvis kan et rejseselskab, der sælger skirejser, udlodde en lækker skiundertrøje med deres logo på i en konkurrence. En skiundertrøje er noget, forbrugerne forbinder med branchen, og den vil helt sikkert blive brugt, så andre forbrugere eksempelvis ser den i baren til afterski efter en lang skidag, og derved bliver eksponeret for rejseselskabets navn og logo.