Skift a-kasse og få mere for pengene

Skift a-kasse og få mere for pengene

5. maj 2018 0 Af Redaktionen

Mange har en forestilling om, at det at skifte a-kasse er meget besværligt og kræver en hel masse tid. Men faktisk er det ret enkelt, og der kan være mange penge at spare på den konto. Her kommer vi ind på hvordan du nemt sammenligner de bedste a-kasser, og finder uddybende information om dem.

Sammenlign a-kasser

Hvis du overvejer at skifte a-kasse, eller allerede har besluttet dig for at skifte, så er det en god ide at foretage en grundig research inden du beslutter dig. Mange træffer en beslutning om hvilken a-kasse de vil have, alene på baggrund af en anbefaling fra en god ven eller et familiemedlem. Her er det dog vigtigt at huske, at vi alle har forskellige behov og krav, og ikke mindst forskellige faglige profiler. Lav derfor din egen research, inden du beslutter dig. Læs a-kassernes hjemmeside eller brug en overskuelig sammenligningsside. List de kriterier op, som er vigtige for dig, og som du vil vælge ud fra. De vigtige kriterier for de fleste er:

  • Kontingent
  • Geografi
  • Faggruppe

Hvilken a-kasse er bedst til dig?

Når du skal finde den bedste a-kasse til dig, så er det som sagt vigtigt at inddrage flere forskellige kriterier i din beslutning. En a-kasse med et meget lavt kontingent er ikke nødvendigvis den bedste a-kasse til dig. Det er også en stor fordel, hvis du ikke skal rejse langt for at komme til din a-kasse, hvorfor geografi er fornuftigt at have med i overvejelserne. Endelig bør du overveje om du fortrækker en a-kasse, der har specialiseret sig i netop din faggruppe, eller en, der er åben for alle faggrupper. Førstnævnte vil ofte have den fordel at kunne give bedre råd og hjælp til lønforhandling og vilkår generelt. De a-kasser, der er åbne for alle, er tit de billigste a-kasser, hvilket for mange er afgørende. Her må man gøre op med sig selv hvad man vægter højest. Selvom du måske ikke tænker meget over din a-kasse når du er i job, kan den hurtigt få stor betydning i tilfælde af ledighed, eller andre omstændigheder i dit arbejdsliv.