Umbraco CMS – dit nye CMS-system?
26. september 2018Står du og skal lave en hjemmeside? Har du ingen anelse om, hvilke systemer der findes, og hvad du skal vælge til at styre din hjemmeside med? Du har måske hørt om WordPress? Men vidste du, at der faktisk findes flere alternativer, som måske er bedre til netop dig? Umbraco CMS er et godt forslag til dig, der gerne vil have et overskueligt system, der er let at gå til. Du kan læse mere nedenfor, eller du kan selv gå på opdagelse i den spændende verden kaldet CMS.
Umbraco CMS – hvad er det?
CMS. Det står for ”Content Management System”. Det er et system, der giver dig mulighed for at styre din hjemmesides indhold. Herigennem får du mulighed for at ændre hjemmesidens udseende og indhold, og du bestemmer selv, hvad der skal lægges op på siden, og hvordan det sker. Umbraco er, ligesom WordPress, et meget populært system. Faktisk bruger flere store virksomheder systemet, heriblandt Microsoft, Peugeot, Carlsberg, Sony og mange flere. Systemet er dansk udviklet og kræver ingen licens.
CMS-systemer giver desuden brugeren mulighed for at ændre i hjemmesidens udseende, uden indholdet ændres. Dette er især en fordel for nye brugere, der gerne vil lege lidt med deres hjemmeside, uden det har de store konsekvenser. Desuden kræver CMS-systemer ingen erfaring med at kunne kode, da de er lavet med henblik på at være tilgængelige for alle.
Hvorfor vælge Umbraco CMS?
Der er mange gode grunde til at vælge netop Umbraco, fremfor andre CMS-systemer. Umbraco er først og fremmest et Open Source-system, hvilket betyder at det konstant bliver bedre, fordi det arbejdes på af entusiaster og udviklere. Umbraco er også et meget fleksibelt system, og det kan tilpasses netop den type hjemmeside, som du gerne vil lave. Hvad enten det er en hjemmeside med kun 5 sider, eller et kæmpe site med over 50 sider, så kan Umbraco styre det lige godt. Umbraco er især godt til større sider, i sammenligning med WordPress-systemet. Det har også den fordel, at det passer bedre til hjemmesider, hvor sikkerhed spiller en vigtig rolle.
Foruden disse fordele, får du her en oversigt over mange af de andre fordele ved systemet:
- Open Source – systemet bliver bedre og bedre
- Ingen licens – gratis at bruge
- Systemet er let at bruge, og siden ændres hurtigt og nemt – selv for ”amatører”
- Kræver ingen erfaring indenfor kode
- Mulighed for flersprogede sider
- Kræver meget lidt vedligeholdelse – mere tid til oprettelse af nyt indhold
- Mulighed for ”responsive design” – Hjemmesiden tilpasser sig det elektroniske apparat, der bruges til at finde siden. F.eks. skaleres mobil-sitet ned, så det passer til skærmen.
- Mere end 400.000 bruger systemet – gode muligheder for hjælp og guides til systemet
Vær opmærksom på dette
Der er dog et par enkelte ting, man skal vide, før man bruger systemet. Umbraco har deres egen hjemmeside, hvor man kan finde et utal af videoer og guides, men adgang til dette kræver et betalt abonnement. Desuden kræver Umbraco enten Windows eller MSSQL hosting, hvilket betyder, at hosting af hjemmesiden er dyrere end andre systemer.